Fra indsamlingen af højskolespor
Indsamlingen af højskolespor satte fokus på arkivalier, fra 'ganske almindelige mennesker' i højskolens landskab. Og vi har modtaget forskellige sager som vandrebøger og dagbøger, billeder, breve, stile, m.m. En fin lille brevsamling fra en elev på Marielyst Højskole i 1867:
Da Jens Jensen spiste juletræ ved Grundtvigs – og lidt om Marielyst Højskole
Sommetider kan gamle breve kaste lys over levet liv, som man bare må dele med andre og især ved juletid. Således var det for Marie M. Poulsen, da hun sendte en samling breve og kopier fra sin mormors morbror i Vendsyssel til Vartov-Arkivet for nylig. Brevene lader os lige ane Grundtvigs juletræ med den nordjyske højskoleelev Jens Jensens øjne.
Grundtvig tog ellers i begyndelsen afstand fra juletræsskikken sydfra - denne utidige sammenblanding af hedenskab og kristendom i én pærevælling. I 1817 skrev han i Dannevirke at juletræet burde med rod oprykkes, men allerede få år efter i 1823, da han selv havde stiftet familie og fået sønnen Johan skrev han 'Et Kjemperim om Julen' på 28 vers: 'Der stander et træ på Norges fjæld, det gror og på Danmarks sletter, med lys det smykkes til julekvæld, som huen jeg har, mig forjætter'. Juletræet kom ind i varmen, Grundtvig så det også i andre borger- og præstehjem, bl.a. hos B.S. Ingemann, og gennem årene blev juletræet tændt i hans eget hjem og han 1/. Og mange år senere er så højskoleelev Jens Jensen fra Vendsyssel vidne til traditionen.
Jens Jensen var i 1866-67 elev på Grundtvigs egen højskole på Marielyst, der var blandt de første i landet og lå i udkanten af datidens København. Der var ikke voldsomt mange elever, kun 32 i 1866-67 og på det nybegyndte pigehold sommeren efter var der kun 10 elever. Da Jens kom helt fra Vester Hjermitslev i det nordjyske, måtte julen tilbringes på højskolen sammen med andre elever langvejs fra. Jens Jensen og kammeraterne var nu også godt nysgerrige efter at opleve det grundtvigske i hovedstaden. Lige fra den første søndag gik de i kirke i Vartov og var ind imellem heldige at møde Grundtvig selv på prædikestolen. Det var skik hos Grundtvig at åbne sit hjem ved særlige lejligheder og på selveste juleaften blev Jens Jensen og kammeraterne inviterede til hans bopæl 'Gladhjem' på Frederiksberg for at spise juletræ. Grundtvig boede her på sine gamle dage i årene 1959-67 i et hus med have og med legende børn og sin tredje hustru, Asta Reedtz, omkring sig.
Jens Jensen skrev hjem til sin mor, søskende og venner anden juledag i 1866: 'Juleaften var vi indbudt til at spise juletræ ved Grundtvig. I har vel næppe set et juletræ. Siden vi kom til Grundtvigs, blev der sjunget nogle salmer, derpå slukkede vi juletræet. Så legede vi et par timer. Siden vi var rejsefærdige, kom Grundtvig ind, gav os alle hånden og ønskede os alle glædelig jul. Fruen tog ham ved hånden, det er næppe han kan gå alene. At se til ligner Grundtvig de gamle nordiske kæmper. Juledag var jeg i Vartov og hørte Grundtvig'. Besøget hos Grundtvig gjorde indtryk, så stort at Jens Jensen forarget tilføjede i brevet, at nogle af eleverne bagefter 'småbandede på, at Grundtvig var en meget rar og sjælden mand'.
Nu bruger Jens Jensen vendingen 'at spise juletræ'. Det var skik at hænge spiselige gaver på juletræet, kager, godter, rosiner og røde æbler, for først skal træet vises, siden skal det spises, som Peter Faber digtede i sin 'Højt fra træets grønne top' i 1847. Hvordan Grundtvigs juletræ så ud kan man kun gætte på. Måske pyntet med fugle og engle, glasklokker og lys som vi får indtryk af igennem julesalmerne. Måske også pyntet med kurve og kræmmerhuse som i de samtidige eventyr af H.C.Andersen, der i øvrigt mere end antyder at juletræsskikken sydfra fortrinsvis var udbredt i herregårdsmiljøer og i københavnske borgerhjem, hos skolefolk og i præstegårde. Der skulle gå helt op i 1900-tallet inden skikken slog an blandt 'almindelige folk' rundt omkring i de mange hjem og i foreningssammenhæng.
Klart er det at Grundtvig betonede det hjemlige præg over højskolelivet, også udenfor højtiderne. Det ses i et samtidigt skrift om Marielyst, at placeringen kun en halv mil fra København var velovervejet, idet 'skolen derved kom til at ligge saa nær for Grundtvig, at han lettere selv kunne besøge den, og de Elever, der maatte have Lyst, kunne stadig høre ham; saa nær Hovedstaden, der er Landets Midtpunkt i aandelig og borgerlig Henseende, at Dagens Begivenheder kunne følges saa at sige fra første Haand; og tæt ved en By, der er saa rigt udruustet som Kjøbenhavn med Samlinger af alle Arter til nyttige Kundskabers Fremme; og dog der hos paa en fredelig Mark, fjernt fra den store By og dens Forstyrrelser'.
Om Jens Jensen ved vi at han var søn af Jens Nielsen Nørgård og Kirsten Kristensdatter på gården i Vester Hjermitslev. Som andre at tidens bondekarle fik han en hel del ud af sit højskoleophold. Han hørte forstander C. Grove tale om Holger Danske, selveste 'folkeånden, der gav vilje og kraft' og om hvorledes det går et folk, når det boler med det fremmede som vi. Og han hørte gamle sagn og fortællinger om 'Nordens enhed' i foredragsforeningen Danske Samfund, der blev stiftet i 1839 af Grundtvig og hvor møderne i den sammenhæng kom til at danne forbillede for foreningslivet landet over siden hen. Jens Jensen skriver: 'det er en stor sal, hvor der i mange år har været holdt foredrag, af formentlig Grundtvigs venner, hver tirsdag aften for at forklare, hvad der er det danske folk ejendommeligt'.
Jens Jensen var under højskoleopholdet vidt omkring. Han skrev i brevet hjem til sin bror den 25. februar 1867 og fortalte om besøgene i Vartov Kirke, hvor han havde tilbragt sine gladeste timer, og at han foruden at overvære rigsdagsmøder, også havde rørt ved kanonerne på Prøvestenen, besøgt Thorvaldsens Museum og Oldnordisk Museum (forløberen for Nationalmuseet) samt de kongelige stalde og Thieles bogtrykkeri. Han havde også set Roskilde Domkirke og besøgt en lille landsby syd herfor, der med sine spinkle og usolide klinede bindingsværksmure ville være blæst omkuld i enhver jysk vestenvind, som han spidst bemærker. Og så havde han kørt med jernbanen!
Højskoleopholdet satte i det hele taget hans egen nordjyske verden i kraftigt relief. Men allerede i marts måtte han hjemad igen med dampskibet til Ålborg, han nævner i brevet til sin broder, at pengene ikke rakte helt til april, da han, foruden et silkehalsklæde, en ulden trøje og nogle bøger, var kommet til at købe et 'Konversationsleksikon' på 20 bind for 9 mark og 4 skilling, samme leksikon som Jens Murermester havde derhjemme! Til sammenligning ved vi at højskoleopholdet fra skiftedag til skiftedag i vinterhalvåret kostede 90 Rd.
Hvad der fik en nordjysk dreng til at drage helt til København for at gå på Marielyst højskole kan vi kun gætte på. Men det er ganske vist at hans hjemegn i Vendsyssel var gennemtrukket af gudelige bevægelser. 'Skov-Kirsten' prægede tidligt vækkelsesmiljøet på egnen og fik fra begyndelsen af 1860'erne forbindelse med inderkredsen omkring Grundtvig. Præsten P.K. Algreen var direkte forbindelsesled mellem Marieyst og Vendsyssel. Som morsingbo, seminarist og ven med C. Kold besøgte han senere sammen med andre teologistuderende Grundtvig. Interessant er det, at han figurerede i indsamlingslister til Grundtvigs 70-års fødselsdag, således at Grundtvig i 1856 kunne købe sommerlandstedet Marielyst, opkaldt efter sin anden hustru Marie Toft 3/. Her kunne Grundtvig selv virkeliggøre sin højskoletanke og sin efterfølger i Vartov Kirke C.J.Brandt som den første forstander. Få år senere efter aflagde den nye forstander på Marielyst, Carl Grove, et besøg hos Algreen i Vendsyssel, og der var også besøg på skolen af nordjyske præstefolk, hvilket Jens skriver hjem om til broderen i februar 1867. Forbindelsen mellem det grundtvigske vækkelsesmiljø i Nordjylland og så højskolen i hovedstaden havde den afsmittende effekt at flere karle og piger fra egnen blev elever på Marielyst Højskole. Afstanden betød ikke noget, når det virkelig gjaldt. Først i 1872 fik egnen højskole i Stenum, den senere Vrå Højskole.
I 1890 blev Grundtvigs Højskole på Marielyst solgt, da den efterhånden var kommet til at ligge i københavnsk byområde. I stedet blev Lyngby Landboskole, drevet af J.C.la Cour, købt. Fra 1892 fik højskolen dog sin egen forstander, Hans Rosendal og i 1897 fik den sin egen bygning på initiativ af Jutta Bojsen Møller. Grundtvigs Højskole i Lyngby ligger der stadig - overfor det nuværende Frilandsmuseum - men det er en anden historie.
Mette E. Havsteen-M.
1 Iørn Piø: Julens hvem, hvad, hvor. 1977
2 Dansk Menighedsliv i grundtvigske Kredse. En historisk Fremstilling af Holger Begtrup.
Se også Peder Ørum: Strømninger indenfor den grundtvigske Retning i Vendsyssel i Tiden 1850-90.
3 Indsamlingsliste til Marielyst fra Danmark og Norge 1853-57 i Beretning om Grundtvigs Højskole paa Marielyst. 1858.
Da Jens Jensen spiste juletræ ved Grundtvigs – og lidt om Marielyst Højskole
Sommetider kan gamle breve kaste lys over levet liv, som man bare må dele med andre og især ved juletid. Således var det for Marie M. Poulsen, da hun sendte en samling breve og kopier fra sin mormors morbror i Vendsyssel til Vartov-Arkivet for nylig. Brevene lader os lige ane Grundtvigs juletræ med den nordjyske højskoleelev Jens Jensens øjne.
Grundtvig tog ellers i begyndelsen afstand fra juletræsskikken sydfra - denne utidige sammenblanding af hedenskab og kristendom i én pærevælling. I 1817 skrev han i Dannevirke at juletræet burde med rod oprykkes, men allerede få år efter i 1823, da han selv havde stiftet familie og fået sønnen Johan skrev han 'Et Kjemperim om Julen' på 28 vers: 'Der stander et træ på Norges fjæld, det gror og på Danmarks sletter, med lys det smykkes til julekvæld, som huen jeg har, mig forjætter'. Juletræet kom ind i varmen, Grundtvig så det også i andre borger- og præstehjem, bl.a. hos B.S. Ingemann, og gennem årene blev juletræet tændt i hans eget hjem og han 1/. Og mange år senere er så højskoleelev Jens Jensen fra Vendsyssel vidne til traditionen.
Jens Jensen var i 1866-67 elev på Grundtvigs egen højskole på Marielyst, der var blandt de første i landet og lå i udkanten af datidens København. Der var ikke voldsomt mange elever, kun 32 i 1866-67 og på det nybegyndte pigehold sommeren efter var der kun 10 elever. Da Jens kom helt fra Vester Hjermitslev i det nordjyske, måtte julen tilbringes på højskolen sammen med andre elever langvejs fra. Jens Jensen og kammeraterne var nu også godt nysgerrige efter at opleve det grundtvigske i hovedstaden. Lige fra den første søndag gik de i kirke i Vartov og var ind imellem heldige at møde Grundtvig selv på prædikestolen. Det var skik hos Grundtvig at åbne sit hjem ved særlige lejligheder og på selveste juleaften blev Jens Jensen og kammeraterne inviterede til hans bopæl 'Gladhjem' på Frederiksberg for at spise juletræ. Grundtvig boede her på sine gamle dage i årene 1959-67 i et hus med have og med legende børn og sin tredje hustru, Asta Reedtz, omkring sig.
Jens Jensen skrev hjem til sin mor, søskende og venner anden juledag i 1866: 'Juleaften var vi indbudt til at spise juletræ ved Grundtvig. I har vel næppe set et juletræ. Siden vi kom til Grundtvigs, blev der sjunget nogle salmer, derpå slukkede vi juletræet. Så legede vi et par timer. Siden vi var rejsefærdige, kom Grundtvig ind, gav os alle hånden og ønskede os alle glædelig jul. Fruen tog ham ved hånden, det er næppe han kan gå alene. At se til ligner Grundtvig de gamle nordiske kæmper. Juledag var jeg i Vartov og hørte Grundtvig'. Besøget hos Grundtvig gjorde indtryk, så stort at Jens Jensen forarget tilføjede i brevet, at nogle af eleverne bagefter 'småbandede på, at Grundtvig var en meget rar og sjælden mand'.
Nu bruger Jens Jensen vendingen 'at spise juletræ'. Det var skik at hænge spiselige gaver på juletræet, kager, godter, rosiner og røde æbler, for først skal træet vises, siden skal det spises, som Peter Faber digtede i sin 'Højt fra træets grønne top' i 1847. Hvordan Grundtvigs juletræ så ud kan man kun gætte på. Måske pyntet med fugle og engle, glasklokker og lys som vi får indtryk af igennem julesalmerne. Måske også pyntet med kurve og kræmmerhuse som i de samtidige eventyr af H.C.Andersen, der i øvrigt mere end antyder at juletræsskikken sydfra fortrinsvis var udbredt i herregårdsmiljøer og i københavnske borgerhjem, hos skolefolk og i præstegårde. Der skulle gå helt op i 1900-tallet inden skikken slog an blandt 'almindelige folk' rundt omkring i de mange hjem og i foreningssammenhæng.
Klart er det at Grundtvig betonede det hjemlige præg over højskolelivet, også udenfor højtiderne. Det ses i et samtidigt skrift om Marielyst, at placeringen kun en halv mil fra København var velovervejet, idet 'skolen derved kom til at ligge saa nær for Grundtvig, at han lettere selv kunne besøge den, og de Elever, der maatte have Lyst, kunne stadig høre ham; saa nær Hovedstaden, der er Landets Midtpunkt i aandelig og borgerlig Henseende, at Dagens Begivenheder kunne følges saa at sige fra første Haand; og tæt ved en By, der er saa rigt udruustet som Kjøbenhavn med Samlinger af alle Arter til nyttige Kundskabers Fremme; og dog der hos paa en fredelig Mark, fjernt fra den store By og dens Forstyrrelser'.
Om Jens Jensen ved vi at han var søn af Jens Nielsen Nørgård og Kirsten Kristensdatter på gården i Vester Hjermitslev. Som andre at tidens bondekarle fik han en hel del ud af sit højskoleophold. Han hørte forstander C. Grove tale om Holger Danske, selveste 'folkeånden, der gav vilje og kraft' og om hvorledes det går et folk, når det boler med det fremmede som vi. Og han hørte gamle sagn og fortællinger om 'Nordens enhed' i foredragsforeningen Danske Samfund, der blev stiftet i 1839 af Grundtvig og hvor møderne i den sammenhæng kom til at danne forbillede for foreningslivet landet over siden hen. Jens Jensen skriver: 'det er en stor sal, hvor der i mange år har været holdt foredrag, af formentlig Grundtvigs venner, hver tirsdag aften for at forklare, hvad der er det danske folk ejendommeligt'.
Jens Jensen var under højskoleopholdet vidt omkring. Han skrev i brevet hjem til sin bror den 25. februar 1867 og fortalte om besøgene i Vartov Kirke, hvor han havde tilbragt sine gladeste timer, og at han foruden at overvære rigsdagsmøder, også havde rørt ved kanonerne på Prøvestenen, besøgt Thorvaldsens Museum og Oldnordisk Museum (forløberen for Nationalmuseet) samt de kongelige stalde og Thieles bogtrykkeri. Han havde også set Roskilde Domkirke og besøgt en lille landsby syd herfor, der med sine spinkle og usolide klinede bindingsværksmure ville være blæst omkuld i enhver jysk vestenvind, som han spidst bemærker. Og så havde han kørt med jernbanen!
Højskoleopholdet satte i det hele taget hans egen nordjyske verden i kraftigt relief. Men allerede i marts måtte han hjemad igen med dampskibet til Ålborg, han nævner i brevet til sin broder, at pengene ikke rakte helt til april, da han, foruden et silkehalsklæde, en ulden trøje og nogle bøger, var kommet til at købe et 'Konversationsleksikon' på 20 bind for 9 mark og 4 skilling, samme leksikon som Jens Murermester havde derhjemme! Til sammenligning ved vi at højskoleopholdet fra skiftedag til skiftedag i vinterhalvåret kostede 90 Rd.
Hvad der fik en nordjysk dreng til at drage helt til København for at gå på Marielyst højskole kan vi kun gætte på. Men det er ganske vist at hans hjemegn i Vendsyssel var gennemtrukket af gudelige bevægelser. 'Skov-Kirsten' prægede tidligt vækkelsesmiljøet på egnen og fik fra begyndelsen af 1860'erne forbindelse med inderkredsen omkring Grundtvig. Præsten P.K. Algreen var direkte forbindelsesled mellem Marieyst og Vendsyssel. Som morsingbo, seminarist og ven med C. Kold besøgte han senere sammen med andre teologistuderende Grundtvig. Interessant er det, at han figurerede i indsamlingslister til Grundtvigs 70-års fødselsdag, således at Grundtvig i 1856 kunne købe sommerlandstedet Marielyst, opkaldt efter sin anden hustru Marie Toft 3/. Her kunne Grundtvig selv virkeliggøre sin højskoletanke og sin efterfølger i Vartov Kirke C.J.Brandt som den første forstander. Få år senere efter aflagde den nye forstander på Marielyst, Carl Grove, et besøg hos Algreen i Vendsyssel, og der var også besøg på skolen af nordjyske præstefolk, hvilket Jens skriver hjem om til broderen i februar 1867. Forbindelsen mellem det grundtvigske vækkelsesmiljø i Nordjylland og så højskolen i hovedstaden havde den afsmittende effekt at flere karle og piger fra egnen blev elever på Marielyst Højskole. Afstanden betød ikke noget, når det virkelig gjaldt. Først i 1872 fik egnen højskole i Stenum, den senere Vrå Højskole.
I 1890 blev Grundtvigs Højskole på Marielyst solgt, da den efterhånden var kommet til at ligge i københavnsk byområde. I stedet blev Lyngby Landboskole, drevet af J.C.la Cour, købt. Fra 1892 fik højskolen dog sin egen forstander, Hans Rosendal og i 1897 fik den sin egen bygning på initiativ af Jutta Bojsen Møller. Grundtvigs Højskole i Lyngby ligger der stadig - overfor det nuværende Frilandsmuseum - men det er en anden historie.
Mette E. Havsteen-M.
1 Iørn Piø: Julens hvem, hvad, hvor. 1977
2 Dansk Menighedsliv i grundtvigske Kredse. En historisk Fremstilling af Holger Begtrup.
Se også Peder Ørum: Strømninger indenfor den grundtvigske Retning i Vendsyssel i Tiden 1850-90.
3 Indsamlingsliste til Marielyst fra Danmark og Norge 1853-57 i Beretning om Grundtvigs Højskole paa Marielyst. 1858.
